News - Constructions

Første spadestik til udvidelsen af Lyshøjskolen – ISC var selvfølgelig med

Første spadestik til udvidelsen af Lyshøjskolen
21. March 2022
Koldings største skole bliver snart endnu større. Torsdag formiddag blev første spadestik nemlig taget til udvidelsen af Lyshøjskolen Nord, der blandt andet skal skabe plads til flere elever.

Koldings største skole bliver snart endnu større. Torsdag formiddag blev første spadestik nemlig taget til udvidelsen af Lyshøjskolen Nord, der blandt andet skal skabe plads til flere elever. Transformationen sker i samarbejde med Totalentreprenør Ommen A/S og Arkitekterne fra RUM A/S.

Projektet omfatter samlet set renovering af faglokaler, tilbygning af to-etages fællesrum, stor fortælletrappe, personale- og mødelokale, makerspace, faglokaler og et overdækket udeværksted, gårdrum og læringslandskab.

ISC varetager alle ingeniørfaglige ydelser i forbindelse med udvidelsen og ser frem til at overdrage det nyrenoverede skolebyggeri til de koldingske elever til april næste år.