Geotekniker eller konstruktionsingeniør til Offshore Substructures & Geotechnics

Har du flair for geoteknik? Vil du være med til at arbejde mod en grønnere fremtid og være en del af en hurtigt udviklende energisektor indenfor vedvarende energi? Har du gode samarbejdsevner og tiltaler projektorienteret arbejde dig? Så står vi nu og mangler dine faglige kompetencer i vores gruppe Offshore Substructures & Geotechnics, beliggende på Østerbro i København eller Aarhus.

Bliv en del af en spændende udvikling

Vores område indenfor vedvarende energi er i rivende udvikling, og derfor søger vi dig. Du vil få en spændende hverdag på vores kontor enten i København eller Aarhus, hvor du kommer til at indgå i vores team af geoteknikere indenfor offshore substructures.

Det er op til dig hvor din daglige gang skal være. På begge kontorer består vores team af både danske og internationale forholdsvist unge medarbejdere med en uformel omgangstone. Fagligheden er høj i teamet, hvilket betyder, at du har rig mulighed for daglig sparring og faglig udvikling i højt tempo.

Arbejdsopgaverne vil primært være indenfor offshore vindprojekter og typisk omfatte vurdering af geotekniske parametre, geotekniske modelleringer og analyser til offshore substructures såsom monopiles og jackets. Vi arbejder projektorienteret og på tværs af afdelinger med placering andre steder i Danmark.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du er dygtig til at samarbejde i projektgrupper samt forstår at tage ansvar for egne arbejdsopgaver. Dertil forventer vi, at du:

  • Er uddannet civilingeniør med teoretisk baggrund indenfor statik, konstruktioner og geoteknik
  • Er selvstændig, udadvendt og proaktiv
  • Besidder gode engelskefærdigheder, både i skrift og tale

Desuden kommer du højt på ansøgningslisten, hvis du kan sætte kryds ud for følgende:

  • Har erfaring med FEM beregningsprogrammer indenfor geoteknisk modellering, gerne PLAXIS eller lignende

Tryg arbejdsplads med højt til loftet

Hos os får du en fantastisk mulighed for at fordybe dig i spændende projekter samt at videreudvikle dine kompetencer inden for konstruktioner og geoteknik. Vi gør en dyd ud af at passe godt på vores medarbejdere, så alle har de bedste forudsætninger for at udvikle deres faglige kunnen.

Derudover kan du se frem til:

  • En flad struktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling
  • Et inspirerende og fagligt åbent arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for faglig udvikling og sparring
  • Frokostordning
  • Betalt sundhedsforsikring og sundhedspakke
  • Flekstidsordning
  • Firmapensionsordning
  • Løn efter kvalifikationer.

Du bliver en del af en ingeniørvirksomhed i rivende udvikling

Du bliver en del af en familieejet ingeniørvirksomhed som hver dag hjælper kunder gennem innovativt og grundigt ingeniørarbejde. Vores unikke kompetencer som ingeniører, gør os til en foretrukken rådgiver indenfor sektorer som vedvarende vindenergi, olie og gas, byggeri, industri samt infrastruktur. Vi oplever en stærk stigning i antallet af opgaver og derfor har vi brug for dig!

Lyder det som en stilling for dig?

Hvis det lyder som en stilling for dig, så send os din ansøgning allerede i dag. Vi afholder samtaler løbende og ansættelse sker, når vi har fundet den rette kandidat.
Ansøgningsfristen er den 11. december 2022.

Generelle spørgsmål samt ansøgning, CV, eksamenspapirer samt andre relevante dokumenter fremsendes til HR-medarbejder Nicoline Lydike . Mærk mailen ”Geotekniker eller Konstruktionsingeniør”.

Hvis du ønsker at høre mere specifikt omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Offshore Substructures & Geotechnics Torben Løkkegaard på tlf. 35 27 88 00 eller Team Lead Geotechnics Ole Bonde Vendelbo tlf. 35 27 81 92.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.