4. September 2019
Kolding Kommune etablerer en kommunal terapihave for at kunne tilbyde borgerne en naturbaseret terapi til bl.a. stressramte borgere.

ISC er totalrådgiver for Kolding Kommune på projektet, som er budt ud i hovedentreprise. Den 29/8-19 var der rejsegilde hvor særligt håndværkerne hyldes. Traditionen tro var der pølser mm., og i de naturskønne omgivelser var pølserne tilberedt over bål.

I alt tre taler blev holdt:
– velkomst ved Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør Annette Lund
– efterfulgt af tale ved Formand for Social- og Sundhedsudvalget Hans Holmer
– afslutningsvis tog faglig koordinator Britta Vestermark Husfeldt ordet.
”Terapihaven Møllebæk vil gå forrest og inspirere borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere til at bruge naturen i forebyggelse og behandling af stress og stressrelaterede udfordringer.”

Det er bl.a. et mål at Terapihaven Møllebæk er en førende model for kommunale terapihaver i Danmark.