Kolding Kommune etablerer en kommunal terapihave for at kunne tilbyde borgerne en naturbaseret terapi til bl.a. stressramte borgere.
Visionen for Kolding Kommune: Terapihaven Møllebæk vil gå forrest og inspirere borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere til at bruge naturen i forebyggelse og behandling af stress og stressrelaterede udfordringer.
Det er et mål at Terapihaven Møllebæk er en førende model for kommunale terapihaver i Danmark Til terapihaven etableres ca. 100 kvm bygning som understøtter ude aktiviteterne.
Brugergrupper som anvender terapihaven, er inddraget til at definere behov i bygningen og fremhæver vigtigheden af at naturen tydeligt kan fornemmes, når samtaler og undervisning foregår indenfor i dårligt vejr samt at der er mulighed for omklædning og tørt opbevaring. Arkitekturen er ydmyg og signalerer ”ro og robusthed”.
Der benyttes bæredygtige materialer i træ både indvendig og udvendig. Bygningen falder ind med naturen og øvrige omgivelser. Store vinduer mod skoven, der udvisker overgangen mellem inde og ude samt en svævende terrasse.