Nyheder - Vindenergi

ISC tildeles design kontrakt til US Mayflower Offshore Wind Farm ESP

Mayflower Offshore Windfarm
11.02.2020

Kontrakten følger efter ISC’s udarbejdelse af FEED og tilbudsprojekt sammen med Semco Maritime og Bladt Industries.

Offshore transformerplatformen (ESP) projektet påbegyndtes i januar 2020 med Mayflower Winds tildeling af totalentreprise kontrakten til Bladt Industries og Semco Maritime og som underleverandør til Bladt Industries vil ISC udføre detailprojektering sammen med Semco Maritime og vores amerikanske partner WSP.

Baseret på ISC´s erfaringer fra projektering af mere en 36 offshore transformerplatforme til vindmølleparker, ser ISC frem imod endnu et samarbejde med vores mangeårige samarbejdspartnere Bladt Industries, Semco Maritime og WSP om at få realiseret dette betydningsfulde projekt sammen med Mayflower Wind.

Transformerplatformen kommer til at bestå af en topside på 4.400 ton og et 3.000 tons jacketfundament funderet med pæle til havbunden.  Bladt Industries og Semco Maritime står for fabrikationen med detailprojektering af ISC og Semco Maritime med assistance fra WSP, U.S. som underrådgiver. Transformer-platformen er planlagt til at være klar til levering fra Bladt Industries i Aalborg Danmark i 2024.

Mayflower Wind projektet er valgt af Commonwealth of Massachusetts til at kunne levere 804 MW ren vedvarende offshore vind energi og forventes at blive indviet i 2025. Når vindmølleparken er helt oppe at køre vil den kunne levere energi til ca. en halv million husstande i staten og hermed fjerne udslip af ca. 1,7 m3 ton CO2 årligt.

Illustrationen viser en generisk 3D rendering af en off-shore transformerstation. Copyright ISC Rådgivende Ingeniører A/S. Må ikke kopieres eller videreformidles uden ISC’s skriftlige tilladelse.