Dalbro over Tvis Å
Dalbroen over Tvis Å er udført som en tvillingebro med 2 parallelle kontinuerte broløb på ca. 230 meters længde over 8 fag.
Brodækkene er udført i efterspændt beton med 6 ens midt-fag på ca. 29,3 m og 2 endefag på ca. 23,5 m. Overbygningerne er udført med et 13,5 m bredt vinge- formet tværsnit og bærer 2 kørespor på 3,75 m, et nød- spor og en kantbane.
Den har en længde på ca. 230 m, et frihøjdekrav på 6,0 m og broen etableres som en "tvillingebro" med 2 adskilte og parallelt-liggende brodæk i pladsstøbt efterspændt beton. Hvert brodæk støbes og efterspændes i 2 sektioner. Området omkring Tvis Å er et naturbeskyttet §3-område, som på et større areal af byggepladsen hverken må drænes eller betrædes. Næsten tilsvarende Odins Bro har Per Aarsleff derfor frembygget en arbejdsbro på stålpæle henover å-løb og vådområde.
Af dræningshensyn funderes broen i spunsindfatninger som udgraves og udstøbes under vand. Når beton"proppen" er hærdet tømmes spunsen for vand, hvorefter de permanente brofundamenter udføres. Efter etablering af en interimsvæg på de permanente fundamenter, trækkes spunsen før vægstøbningen, og sætningerne herfra udlignes i væggenes højde.
Rådgiverens rolle:
- Detailprojektering i totalentreprise for Per Aarsleff A/S af samtlige brokonstruktioner inkl. underbygning, fun- dering og afvanding inkl. dræning og regnvandsbassi- ner.
- Fagtilsyn i forbindelse med arbejdernes udførelse.